Syttende maj
Wergelands-statuen syttende maj
togene hilste. Og som det siste,
takt-fast og langsomt,
arm i arm mænnene, kvinner med blommer,
bønderne kommer, bønderne kommer.
Østerdals-skogenes mægtigste høvding
bar deres fane. Straks som vi ser den,
over dens blod-dug
alle de tuseners tanker sig samle:
den er vor gamle, den er vor gamle!
Ænnu ej løven bar annet folks krone,
ænnu ej dugen var dannebrogs-spaltet*.
Fræmtiden så jeg,
dengang med fanen om Wergelands billed
bønderne stilled, bønderne stilled.
Mest av vort tab i de udrundne tider,
mest av vor vinning og mest av vor længsel,
mest av det hele:
fortidens ansvar og fræmtidens ære
bønderne bære, bønderne bære.
Hårdt har de sonet, hvad fordum blev syndet.
Men de sig rejser! Nylig på tinge
tog de et mans-tag,
Nordlænding, Vestlænding, Oplænding, Trønder,
alle de bønder, alle de bønder.
Holder det vundne, fordi de vil vidre;
hel må vi have selvstændigheds æren!
Alle vi ved det:
engang med blommende Wergelands-sommer
bønderne kommer, bønderne kommer.
Bjørnstjerne Bjørnson, 1883
*Dannebrog er navnet på det danske flagget
DEI SISTE LEIARANE:
Rydd opp i målkonfliktane
Vegen mot det robuste lågutsleppssamfunnet er strødd med målkonfliktar. Dei trugar med å punktera visjonen om ei betre framtid.
Riktig å reforhandla
Sjølv den mest krampepositive sørvestlending bør nå innsjå at me ikkje kjem i mål med landbruket sin klimaavtale innan 2030.
Fagbrev nå
Det er langt frå rikmannsklubben i Davos, NHO-møtet i Oslo og Sola-møtet til bondemønstringa på Varhaug. Felles for desse faste januararrangementa er likevel at dei prøver å analysera status og å seia noko viktig om vegen fram.
