
Psssst, min tur no?
Mjølkebøndene må tilpasse seg ein lågare kvote. Eit alternativ til færre kyr eller kvoteleige, kan vere fleire kyr og lågare yting, meiner bonde og gründer, Ola Hammer Langleite i Urfe SA.
Mjølkebøndene må tilpasse seg ein lågare kvote. Eit alternativ til færre kyr eller kvoteleige, kan vere fleire kyr og lågare yting, meiner bonde og gründer, Ola Hammer Langleite i Urfe SA.
– Med telemarkskyr på bås er det faktisk liv laga med 18 båsplassar og 80 tonn i kvote, seier heiltidsbonde Frode. Men ikkje utan ein god plan.
Kjøtforedling, robotmjølking og livdyrsal. Moglegheitene for dei som vel å satse på gamle storferasar er minst like mange, som det er i meir kommersiell drift.
For mange kan det løne seg å vurdere dei gamle storferasane som eit alternativ, også i mjølkeproduksjonen. Det meiner Edvin Vestvik, økonomirådgivar i Tine.
Dei kyrne som ein gong forsynte oss nordmenn med både mjølk og kjøt, er i ferd med å endre status til ekstensive kjøtferasar. – Me må snu trenden, seier Ola Hammer Langleite i Urfe SA.